Fra ekstrovert til introvert

I I aften begik jeg endnu et networkingselvmord. Det gør jeg faktisk rimelig tit - sandheden er, at jeg hader at smalltalke! Hvad skal man spørge om, hvordan finder man et interessant emne? Tilføj så sprogbarrieren, og så er jeg dømt til at fejle! I dag havde jeg ikke engang overskuddet til at prøve, så her klokken lidt i ni er jeg på vej hjem fra det, der ellers var min eneste julefrokost i år.

Det er nu ikke kun min skyld. Det er også på grund af den der dumme øjensygdom. Tag en aften som i aften - et kæmpe stort, proppet rum med dæmpet belysning, alt for høj musik og en masse ukendte mennesker. Jeg er helt lost. Jeg har intet overblik, jeg kan ikke orientere mig. Jeg stiller mig bare i et hjørne og kigger mig forvirret omkring.

Møder jeg så nogen, jeg kender, hjælper det ikke engang. Jeg forsøger at snakke med dem, men jeg kan stadig ikke overskue det. De forstyrrende omgivelser dræner mig helt. Jeg - den ellers aldeles ekstroverte - bliver ekstremt introvert!

Så ja - efter mindre end to timer, to glas champagne og alt for mange kedelige kanapeer senere sidder jeg i linje 80 på vej forbi Eiffeltårnet og på vej hjem. Og det passer mig faktisk fint. Jeg vil så meget hellere hjem til min familie. Jeg gider ikke prøve mere - når det kommer til store sociale samlinger, er mine dancing days done, og det gør ikke noget.