søndag den 7. december 2014

Et hjem // Sådan bor vi

Jeg har længe skyldt et indlæg om, hvordan vi egentlig bor hernede, og sidste søndag fik jeg så endelig taget nogle billeder! Men så kom ugen imellem mig og bloggen, og derfor får I dem altså først nu - lettere forsinket. Det bliver altså et af de (sjældne) billedtunge indlæg - nu er I advaret.

Vi bor i selve Paris, tæt på Montparnasse og en halv times gang fra Eiffeltårnet. Lejligheden er dejligt stor sammenlignet med de 75 kvm, vi havde før - hele 115 kvm! Det hele er dog ikke lige fotovenligt, så I må nøjes med billeder af stuen, vores soveværelse og Elvis' værelse - derudover har vi et knap så kønt køkken, et lækkert badeværelse med badekar, et separat toilet og så en hel underetage med endnu et badeværelse, et opbevaringsrum og et værelse. Det er vores au pairs domæne - og bortset fra, at hendes varmeapparat ikke virker, så er det vist en løsning, alle er rigtig glade for.:)

Ellers vil jeg lade billederne tale for sig selv med enkelte små kommentarer tilknyttet. Bemærk i øvrigt, at så godt som alle billeder har en eller anden lille sjusketing - jeg er og bliver ikke en perfektionist-blogger, og det har jeg det egentlig rigtig godt med!

Vores soveværelse - nu incl. tremmeseng. 
(Det er faktisk en god løsning - Elvis kravler selv over til os, når han har brug for det, men han ligger ikke og fylder hele tiden.)


Midt i min photo session kom Elvis lige gående med en bold i munden!?

Elvis' legeværelse - som altså i en kort stund også indeholdt hans seng. It will be back - someday.



Ballonkanin courtesy of DitteK

Stuen, incl. hjemmestudie i hjørnet og med et pizzeria nedenunder - her lugter af brændt brød hver aften!







5 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud, sikke en fantastisk stuk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke? Den faldt jeg også pladask for, da vi så lejligheden!

      Slet
  2. Så fint I bor - flotte kugler i Alto vasen :-)
    Lyder til at være det samme område som Banken har en lejlighed i (Rue de Vaugirard) - desværre nu kun forbeholdt visse bankansatte øvøv.... :-(
    December hilsen fra Lyngby
    Knus Susanne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, seriøst!? Det er en sidegade til Rue de Vaugirard, så ja, det er absolut samme område. :)

      Slet
  3. Jeps! Vi har været så heldige at få den 3 gange, fra børnene var helt små tilbage i 2005, tidlig forår, hvor det sneede - primo september i 2007 tror jeg det var og sidst juni 2010, hvor der var VM i fodbold og vi så Frankrig spille på storskærm foran Tour Eiffel :-)... jo vi har gode minder fra den (næsten vores) lejlighed :-) ... gik og ventede på en 4. gang, men ak og ve, da jeg skulle søge den sidste år, havde de fjernet den fra vores ferieboliger - og så vidt jeg ved er det nu kun bank ansatte der er medlem af en bestemt fagforening der kan søge den :-(... knus Susanne

    SvarSlet