Min lille champ

Hygge på sofaen efter en laaang dag

I dag var dagen, vi både har set frem til og frygtet. I dag skulle Snubsen opereres på Rigshospitalet. Vi har glædet os, fordi det er rart at have det ude af verden inden Paris, og vi har frygtet det, for det er bare ikke sjovt at sende sin baby under kniven!

Mentalt startede dagen allerede kl halv tre i nat, hvor mit vækkeur ringede. Snubsen måtte nemlig ikke få noget at spise efter 2.45, så vi vækkede ham lige og fik en portion grød i ham. Han undrede sig vist ret meget over, hvad der foregik, men han spiste glad grøden.

Kl. 8.45 havde vi så tid til operationen, men i praksis kom vi først ind på stuen 9.15 og i gang med narkosen kl. ca. 10. Men det var okay, for de var rigtig søde derinde, og vi følte os godt taget af. Virkelig. Som jeg sagde, da vi gik derfra i eftermiddag "Det lyder mærkeligt at sige, men det har altså været en fornøjelse!" Sygeplejerskerne var helt skudt i Snubsen, lægerne var søde og nærværende, og vi følte os sikre. Det var rart.

Det var til gengæld IKKE rart at lægge ham i fuld narkose. Føj, altså. De kunne ikke få et drop i ham, så det var med en maske på, og så måtte jeg ellers holde ham fast, mens han vred sig rundt. Puh, det var helt forfærdeligt. Og så snart han så små-sov, så blev vi venligt smidt ud, og så måtte vi bare overlade ham til fremmede. :( Jeg kunne slet ikke have det. Min fornuft sagde mig, at alt var fint og at han var i sikre hænder, men min mave gjorde kæmpe knuder.

Det var virkelig ubehageligt, men heldigvis varede det kun en time. Så kom han ind på opvågningsstuen, og så måtte vi være hos ham. Alt var gået godt, og jeg kunne trække vejret ordentligt igen. Han sov et par timer derinde, og da han vågnede, var han helt i hopla og helt sig selv. SÅ dejligt.

Resten af eftermiddagen og aftenen har vi bare hygget herhjemme, og ja, han er da lidt træt i det, men ellers er han præcis, som han plejer. Faktisk er han i top-humør. Åh, hvor jeg nyder det. Han har været så dygtig - jeg er sgu stolt af ham. Så flot havde hans far ikke taget det.;)

1. I venteværelset inden det hele startede - med trylleplaster på hænderne. Det hjalp dog ikke noget, da de ikke kunne få droppet til at virke. Så det blev narkosemaske og drop i foden.:/

 

2. Klar til operation - Hr. Snubs syntes, at fars hat var så fin, at han fik sin egen. 

3. På opvågningen efter veloverstået operation med en iltmaske foran sutten.

 

4. I klapvognen på vejen hjem med den nye gode ven, Theo.