onsdag den 25. juni 2014

Dagens ups no. X

Klokken er syv. Snubsen vågner, og jeg henter ham ind til os, skubber til Hippien og siger, at nu er der en lille gut ved siden af ham, og så hiver jeg ellers mig selv ud på badeværelset.

Få minutter efter lyder er et bump og et vræl.

Snubsen er kravlet ud over kanten på sengen og er faldet ned på gulvet. Hippien var faldet i søvn/var aldrig rigtig vågnet og havde ikke lige registreret, at ungen var i bevægelse.

Vi er vist lidt for trætte herhjemme for tiden...

(Vores seng er ret lav, så der skete heldigvis ikke noget. Men puh, den der lyd af baby-falder-på-gulvet kunne jeg godt nok ikke lide.)

En lille dreng til Skt Hans - hvor sød er han lige?

1 kommentar:

  1. Det lyder som noget der kunne ske (er sket?) hjemme hos os. Vi laver så mange ups'er, at det er svært at holde styr på dem ;-) Jeg kan godt lid dine ærlige indlæg!

    SvarSlet