Sådan kan en weekend også være...

Da Tordenbaby valgte at sove helt til kl. ni i går morges, tænkte jeg kort, at det ville blive en fantastisk weekend. Så gik det op for mig, at jeg nok var naiv, og det var stilhed før storm. Gæt hvilket af udsagnene, der blev det rigtige?

Han fortsatte ellers den gode stil lørdag formiddag. Kom ned i vognen og sov dejligt, mens Hippien og jeg var ude og drikke kaffe og købt ind. Så kom vi hjem, han vågnede og Hippien tog af sted til studiet, da han skulle spille koncert om aftenen og derfor være væk hele dagen. 1-2-3, så begyndte det. Brokkebrokkebrokke... Æææææææææææh. Hele tiden. Intet var godt nok. Jeg hoppede og dansede som en gal for at underholde ham, og endte i stedet med at små-tabe ham ned af benene, så han slog en koldbøtte og blev meget forskrækket. Ææææææææh blev kortvarigt erstattet af Waaaaahhh...

Han er forstoppet, og i går gjorde det vist ondt. Så brokker man sig forståeligt nok. Men hold nu op, hvor var jeg træt til sidst. Intet hjalp ham - slet ikke det varme bad, jeg forsøgte at give ham. Waaaaaaah, waaaaaaah. Ok, op igen og undskyld.

Da han endelig faldt i søvn, var jeg helt smadret og håbede på en bedre dag i dag.

Well, i dag startede efter Tordenbabys mening kl. halv fem med at skraldgrine i stedet for at spise og så i øvrigt ikke ville sove igen. Selv om han var tydeligt træt. Kl halv seks kapitulerede jeg og tog ham ind i stuen i slyngevuggen, og så sov han faktisk til kl. syv. Kl halv otte tog Hippien over, og jeg fik en halvanden times søvn. Det var nok meget godt, for nu er vi i gang igen. Ææææææææææh.

Hvad gør man mod forstoppelse, når Lactulose ikke virker? Det er så synd for ham, og det er altså også ved at være synd for os!

Tordenbaby ser Go'morgen Danmark. Distraheret i et par minutter - whatever works er fint med mig!

(Se den fine dragt fra NameIt. Min lille leopard.)