onsdag den 13. november 2013

Dømmende blikke

Så lærte jeg det. Når man står nede i Super Brugsen med en kurv indeholdende en frysepizza, to gange frossen boller i karry, en færdiglavet salat (hey, den er i det mindste sund!) og tre glas færdiglavet babymos, så kigger de andre mødre bebrejdende på én...

Der var altså også to liter æblejuice, men det er sikkert også galt. Havde de vidst noget om de købte cupcakes fra Serenity Cupcakes, som gemte sig under barnevognen, så var der sikkert opstået ramaskrig.

Det er onsdag. Jeg er træt og skal til ballet. Ungen er kun lige begyndt at smage på mad. Så skal alt bare være nemt!

Også selv om det åbenbart ikke er helt korrekt...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar