Dette indlæg fandt jeg lige som en kladde fra starten af juli. Det kan vist godt tåle at blive postet, for det viser bare, at natten er en verden for sig... I nat sov jeg for eksempel på sofaen, fordi Indie kun ville sove i slyngevuggen. Og så er der de nætter, hvor enten Hippien eller jeg er i en helt anden dimension...
--------------
Det er nat. Indie skal have mad, og jeg kæmper med at vække Hippien, så han kan løfte hende fra babysengen og over til mig. Det lykkes, og jeg sidder og ammer. Pludselig begynder Hippien at lede panisk i dynerne.
Mig: “Hvad laver du?”
Ham: “Hvor er Blobs?”
Mig: “Hun er her - jeg sidder jo og ammer”.
Ham: “Hvor er den anden Blobs? Har vi ikke to?”
Næste nat kæmper jeg igen med at vække ham, så jeg kan få den brokkende baby.
Mig: “Skat, jeg skal have babyen. Du skal give mig babyen”
Ham: “Du skal bare søge efter hende i søgefeltet…”
Mig: “Du skal give mig hende. Jeg kan ikke nå hende”
Ham: “Jojo, bare giv mig din hånd!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar