De sidste par dage er vi begyndt at sælge voldsomt ud af vores ting. Hver dag bliver der hentet flere møbler. Det gør det pludselig meget virkeligt. Også for Elvis, som brød helt sammen, da han så sin far skille et spisebord ad - og som sagde "Jeg kommer til at savne dig, bord!", da det blev afhentet senere på aftenen. Han er nu glad igen, for han har forstået, at vi sælger mors og fars ting, så der kan være god plads til hans dinosauere i den nye lejlighed.
Men det ér mærkeligt. Det var mærkeligt at forlade vores Vesterbrolejlighed, fordi det var dér, Elvis havde sit første år. Men det er næsten endnu mere mærkeligt at forlade denne lejlighed, fordi det er det første hjem, Elvis rigtig kan huske. Og vi forlader ikke bare lejligheden, vi forlader landet!
Det er mærkeligt.
Men det bliver godt! Jeg glæder mig. Det gør jeg virkelig. I'm totally over Paris... Haha, det er så løgn. Men jeg er klar til, at Paris ikke skal være mit primære hjem. Mit andet hjem vil det blive ved med at være.
Jeg glæder mig til, at vi kommer ud på den anden side. Til at flyttelæsset er ankommet i København, og vi kan komme på plads. Og så i øvrigt stikke af fra alt rodet og holde jul. Det glæder jeg mig allermest til.
Paris viser sig fra sin smukkeste (men yderst forurenede...) side for tiden med klart vejr og smukke, lyserøde himle. Det er dejligt. Det er en dejlig by. Og det er vores by. Altid.
Wauw, super-smukt billede!
SvarSletKender godt følelsen når det går op for én, at poderne rent faktisk er klar over, at noget endegyldigt er ved at ske. Man får SÅ dårlig samvittighed. Men hvis forældrene glæder sig til forandringen, så smitter det heldigvis også af! Rigtig god flytning! :-*