torsdag den 9. januar 2014

Tilbage til virkeligheden

Min barsel slutter her d. 19. Jeg skal tilbage på arbejde d. 20. Det føles meget, meget sært.

Så er det slut med at ligge på sofaen midt på dagen (som nu), mens drengen sover nede i gården. Slut med at ligge og tumle på madrassen i stuen og lege med alverdens spændende legetøj. Slut med grineflip, flyveture og et utal af bleskift. Det er tilbage til lange dage foran computerskærmen. Stillesiddende arbejde. Begrænset motion. Savn efter det derhjemme.

Men det er også tilbage til intellektuelle udfordringer. Spændende arbejdsopgaver. Tilbage til at gå med pænt tøj igen, sætte håret og tage makeup på. Tilbage til interessante samtaler med andre voksne; samtaler der ikke nødvendigvis handler om børn.

Og det er tid til max hygge for mine to mænd; Hippien og Tordenbaby. De kommer til at have det så skønt sammen, og det gør mig glad helt ned i tæerne. Det glæder jeg mig til på deres vegne.

Det er altså lidt bittersødt. Meget bittersødt. Men det bliver også en hverdag, og man vænner sig jo til det. Jeg synes bare, at de otte måneder er gået meget stærkt!

Nå ja, og så ligger jeg altså virkelig godt på sofaen lige nu... Den kommer jeg til at savne, selv om den er blevet lidt slidt og lurvet i det de sidste otte måneder.

Prøv at se, hvor vi har hygget os i den (helt uredigeret):





Ingen kommentarer:

Send en kommentar