Det første halve år

I dag fylder min Tordenbaby et halvt år. De første seks måneder er gået. Det virker helt surrealistisk - er der allerede gået et halvt år? Har han kun været her i seks måneder? Min tidsfornemmelse er helt væk, når det kommer til det.

Seks måneder. Der er sket så uendeligt meget. Fra 3,8 kg til 8,3 kg bare for at nævne en enkelt ting.

Han pludrer. Han synger. Han pruster og smasker og blæser ud mellem de to små tænder, som netop er pippet frem i undermunden. Han griner med hele kroppen. Han sparker med benene hele vejen oppe fra ørerne og ned i sengens bund. Han slås med sin dyne. Han giver rigtige kram. Han snorker. Han spiser skemad med stor glæde. Han har i dag opdaget klementiner. Han elsker mors iPhone lidt for meget og har allerede lært at pose. Hans øjne tindrer som de smukkeste stjerner, og han kunne vinde America's Next Top Model med sin evne til at smize.

Han er fuldstændig fantastisk.

Har jeg så vænnet mig til det her liv? Også i den grad! Jeg er blevet en af dem, som sender sms til sin barnløse lillebror kl. 9 lørdag morgen uden at overveje, at han sgu nok sover. Jeg føler mig VIRKELIG heldig, når den lille sover til kl. syv. Jeg taler med stor entusiasme om diverse bleindhold. Jeps, I'm that kind of mom. Jeg hader det lidt, men så igen... Who am I kidding? Jeg freaking elsker det!

Savner jeg mit gamle liv? Ikke lige nu. Jeg kan slet ikke huske, hvordan det er. Men måske det ændrer sig om en måned, når jeg (gys) skal tilbage på arbejde. Der er én måned tilbage af min barsel. Det er jo helt forfærdeligt lidt. Men så tager Tordenfar over, og så skal det nok gå alt sammen.

Det har været det vildeste halve år i mit liv, og jeg har på fornemmelsen, at det kun bliver sjovere fremover i takt med, at han kan mere og mere og udvikler sig mere. Sikkert også hårdere, men så tager vi det med.:)