Mig-tid og os-tid

Jeg elsker min søn, og jeg elsker at være mor. Det er der (forhåbentlig) nok ikke nogen, der er i tvivl om, men lad mig lige understrege det én gang for alle. For når det er sagt, så elsker jeg godt nok også bare at være mig! Caroline. Ikke mor.

I går var jeg forbi Hard Rock Café her i Paris til et gratis akustisk arrangement med forsangeren fra Alter Bridge, Myles Kennedy. Og lige dér, mens jeg stod med en Budweiser og ventede på, at han gik på, følte jeg mig 100% som mig anno 2010. Ung og ubekymret til et musikarrangement. Godt nok havde jeg arbejdscomputeren ved fødderne og en Snubs, som jeg skulle skynde mig hjem til bagefter, fordi Hippien skulle af sted til Danmark, men lige dér talte det ikke rigtig. Jeg var bare mig.

Og det er så vigtig en følelse. Det er vigtigt, at være sig selv. Det gjorde mig helt høj og gav mig masser af ny energi til at skynde mig hjem og hygge med Elvis. Fordi der var plads til begge dele.

Det er vigtigt at være sig selv, og det er vigtigt at være kærester og ikke "bare" forældre. Forleden sad jeg i en pause og læste gamle indlæg igennem fra min tidligere blog (som stadig ligger online). Jeg læste om og så billeder fra min og Hippiens første tur til Paris, og jeg blev helt nyforelsket igen i både byen og manden - men altså mest manden. For at være ærlig, så har det ikke altid været lige let at balancere et fremmed land, job, barn og kæresterier i de her par år. Vi har gjort vores bedste, og vi har helt sikkert ikke haft det svært i den store målestok, men der har været op- og nedture. Som det må forventes. Men hvor er det vigtigt så nogle gange at tage tiden til at kigge tilbage på de gode minder - i hvert fald for mig - for det giver mig vildt meget ekstra blod på tanden til at lave flere gode minder. Det lille ekstra skub.

Jeg vil have et liv, hvor jeg nogle gange ryger tilbage til 2010 og ego-Caroline, og nogle gange ryger tilbage til 2011 og nyforelsket-Caroline - og så det meste af tiden bliver i nutids-Caroline og nyder min familie. Der skal være plads til det hele.

Det er nemt nok at sige nu, hvor vi har en barnepige ved hånden og relativt nemt kan planlægge aftener uden Elvis. Men det er HELT sikkert, at når vi engang flytter hjem til Danmark igen (og det kommer til at ske...), så skal vi også finde os en barnepige der eller få gang i en god pasningsbytteordning med venner og familie. For der skal være tid til mig, og der skal være tid til os - altså mig og Hippien. Det er et energitilskud og en investering, der ikke kan sættes en pris på.

Af samme årsag glæder jeg mig helt vildt til min årlige tur til Baden Baden med min mor, som er i næste uge. Velvære og afslapning og masser af tid til at snakke. Men først rejser jeg lige med Snubsen til Danmark i aften og joiner far, så vi kan tage til farmors fødselsdag i morgen. Sidste weekend var jeg også i Danmark til kombineret bryllup og barnedåb. Oh yeah, sommerferien er i den grad slut og det travleste efterår i mands minde er gået i gang. Men det er mere end okay - det er jo gode ting. Jeg skal bare liiige også finde tiden til at skrive om det. :)