fredag den 4. marts 2016

Strøtanker fra en fredag

  1. Hvorfor har de placeret Marmorkirken i Paris i « The Danish Girl » ? Her er jo ikke ligefrem mangel på smukke kirker! Jeg nåede at blive snotforvirret – først troede jeg, at filmens hovedpersoner var tilbage i Danmark, og da jeg så fandt ud af, at de stadig var i Paris, begyndte jeg at spekulere på, hvor der dog fandtes en kirke i Paris, som lignede Marmorkirken SÅ meget?
  2. Hvad sker der for alle de scrunchies, som er alle vegne i Paris? Var det ikke meningen, at denne her by var et mode mekka? Og det er endda Fashion Week lige nu – alligevel går der de flotteste, fluffy hårelastiker rundt alle vegne...
  3. Apropos Fashion Week – hvorfor føles det som om, det HELE tiden er Fashion Week? Det har sgu da lige været der!
  4. Hvornår bliver det cykelårstid igen? Nu er dagslyset ved at være med mig, men så begynder det ved gud at spontant sne midt på dagen! Der er virkelig noget om det, når man siger, at Paris på denne tid af året gennemlever alle fire årstider hver dag.
  5. Er det virkelig allerede (og samtidig kun) fem år siden, jeg mødte Hippien? Facebook har lige mindet mig om, at min veninde og jeg for fem år siden prøvede at lokke folk med til koncert dagen efter. En af dem, der lod sig lokke, var Hippien... Tak for det!
Et af de første billeder, der nogensinde blev taget af os sammen... Og ja, jeg har husholdningsfilm om armen efter en spontan byturstatovering med et par veninder!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar