Klokken er halv seks, og jeg er alene hjemme. Og med "alene hjemme" mener jeg selvfølgelig sammen med Indie. At være rigtigt alene hjemme er jo ren utopi... Men det føles stadig som at være alene hjemme, for drengene er her ikke. De er til Cirkus Summarum sammen med en af Elvis' venner. Egentlig var det mig, der skulle have været med på den tredje billet, da billetterne er købt til sidste års forestilling. Men ja, nu baby og så måtte kammeraten med i stedet.
Det er lidt sjovt - jeg husker det som, at det der med at være alene hjemme med baby ikke var noget, jeg var udpræget fan af med Elvis. Men nu elsker jeg det. Hun sover, og her er så roligt. Jeg slapper helt af i mit hoved (hvilket er tiltrængt efter en nat med meget lidt søvn og rigtig meget amning, given sut og nusning...). Men det er også om at nyde det, for ellers er i morgen sidste solo-barselsdag i lang tid. Forstået som at Elvis får sommerferie og dermed kommer til at være hjemme med mig i seks (!) uger.
Forstå mig ret - jeg glæder mig til det. Det bliver nok den eneste gang, jeg kan holde en fuld sommerferie med ham, og det bliver så hyggeligt. Men også lidt hårdt. Så er der pludselig to børn, hvis behov kommer før mine. Så slut med lange gåture med lydbog, slut med tv-serier (men det er også en stund siden - jeg kan ikke engang huske, hvad jeg egentlig er ved at se...) og goddag til en masse "Jeg vil lave noget sammen med dig, mor!", hvor jeg ikke har hoved til at finde på de rigtig gode ideer. Jeg håber, det går. Om ikke andet har vi Legoland og besøg hos bedsteforældre at se frem til.
Men først, ro. Hun behøver ikke at vågne liiiiige nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar