Sidste weekend var vi i Danmark til bryllup, og mens Hippien blev i København, tog Snubsen og jeg hjem søndag. Vi var dog først rigtig sent hjemme søndag aften. Sent som i "Elvis-faldt-i-søvn-i-taxien-to-minutter-fra-lejligheden"-sent. Klokken var 22.15 og den lille fyr kunne forståeligt nok ikke mere.
Mandag morgen skulle jeg så vække ham for at få ham i vuggestue, og det gik mildest talt ikke nemt. Han kom godt nok op, men han var helt mat og satte sig ved bordet og sov videre. Jeg tog en hurtig beslutning og meldte ham syg til vuggestuen og lagde ham ind i seng igen. Vores au pair skulle til fransk, men vi aftalte at jeg kunne arbejde hjemme, og så kunne jeg starte med at tage formiddagen med Elvis, indtil hun kunne tage over. Ærligt talt var det også et hit for mig - vi faldt begge i søvn og sov til kl. halv ti.
Da Elvis vågnede igen, var han helt i hopla og absolut ikke syg. Men - for der er altid et men... Hen over middag blev han igen helt ved siden af sig selv, og da han så blev lagt til lur, blev han ramt af sit desværre nu ret regelmæssig anfald af mavesmerter. Han græd og klynkede og kunne slet ikke være i sig selv, og siden lægen sidste gang havde sagt, at vi skulle tage på hospitalet under anfaldet næste gang, var der lige som ikke noget at rafle om. Så af sted med os! Selvfølgelig endte ungen så med at kaste op lige uden for dørene til skadestuen og så fik han det fint igen og gik bare omkuld i mine arme - så ingen forklaring denne gang hellere. Men i det mindste blev han frisk - og nu ved vi da, hvor skadestuen er og hvordan det fungerer.
Tirsdag var det så vores au pairs tur til at være syg. Hun klarede pasningen af Elvis alligevel, men det var ikke optimalt og det hele blev lidt mere presset.
Og guess what - onsdag blev det så min tur... Da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg helt tung i hovedet og med begyndende hoste, og torsdag gik det helt galt, så jeg måtte gå hjem fra arbejde nærmest med det samme igen. Typisk nok havde jeg så en stor deadline i dag, så det blev noget med at arbejde fra under dynen i går. I dag har ikke været bedre, men jeg var nødt til at tage på arbejde, fordi min chef kom retur fra Indien og pga. den der deadline.
Klokken halv otte her til aftenb lev dokumentet heldigvis sendt, og jeg kunne tage hjem - og nu ligger jeg her helt baldret og med en fuldkommen hudløs snude. Øv, hvor er det nederen, altså! Hippien er heldigvis kommet hjem igen, så han står for putningen. Og denne weekend skal så bare stå på ren afslapning. Morgendagens rengøringsbesøg er aflyst - no way at jeg skal op med vækkeur og være ude af lejligheden kl. ti bare for at få gjort rent! HA! It's all about priorities, og jeg kan godt leve med lidt ekstra snavs, hvis bare jeg har min dyne...
God weekend til jer derude - forhåbentlig med mindre hosten og snot end her.
Til bryllup i sidste weekend - sådan ser jeg mildest talt ikke ud lige nu! Hej snotnæse... Men hey ja, jeg har sgu klippet håret af!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar