Mens jeg venter...

Det er solskin, og jeg sidder på en cafe og venter på en veninde, som jeg har inviteret på brunch. Hun har lige ringet og undskyldt, at hun har sovet over sig. Havde solen ikke skinnet på mit ansigt, kunne jeg godt være blevet irriteret - men hey, it’s all good...

Jeg ELSKER de her dage. Sådan helt ind i sjælen. Også selv om jeg har alt for travlt og har en lurende forårsforkølelse, som gør mit hoved tungt. Livet er smukt.

Denne uge har stået på alt fra barn syg og for meget arbejde til leg i gården med nye legekammerater og kaffe på altanen. Det er som om, balancen bare automatisk er bedre, når vejret er godt.

Og nu, nu er det brunch og i eftermiddag lidt mere arbejde. Forhåbentlig igen igen på altanen.😊