... bliver jeg så misundelig af at se alle de fine pakkekalendre, som folk (
altså voksne!) poster på Instagram. Iiih, jeg vil også have én...
... er nissen langt om længe flyttet hjem hos os, og Elvis skriver breve i lange baner til ham og sidder tålmodigt og kigger på døren i håb om, at nissen vil titte ud. Det er så sødt, altså.
... virker Elvis heldigvis til at være meget glad for min erstatningspakkekalender til ham i år (
det blev den med StarWars...), så alt er godt. Da han så den i morges, udbrød han straks "Se, dén har mormor husket at sende med nissepost!" - og det siger vi så. (
Jeg har haft forklaret den manglende pakkekalender med, at mormor var kommet til at sende den med menneskepost i stedet for nissepost...)
... var vi i sidste weekend til julebasar i den danske kirke - og sørme om ikke vi løb med hovedpræmien i tombolaen! Så nu skal Hippien og jeg på weekend i Avignon til foråret - det er SÅ fedt at have en Frankrig-tur at se frem til!
... er Elvis for vild for tiden i forhold til mad - helt af sig selv er han pludselig begyndt at spise salat, og forleden bad han endda om en tomat, smagte på den og sagde "Nu kan jeg godt lide tomat". Fandme en sej dreng! Jeg mistænker skolen for at have rigtig meget indflydelse på det - er der noget, det franske skolesystem kan, er det at servere god, organisk og interessant mad til ungerne. Fire retter hver dag!
... er den børnehave, der har været en del
i medierne de sidste dage, fordi de glemte et barn (!), selvfølgelig en af dem, som vi har skrevet Snubsen op til. Fuck. Jeg skal vist lige have ringet til pladsanvisningen...
... har jeg under to uger tilbage på arbejdet!
... var Black Friday og Cyber Monday en kæmpe succes for mig, set i lyset af, at jeg intet købte til mig selv; at jeg fik indkøbt alle de ting, Elvis manglede (
flyverdragt skal der vist til i Danmark!); og at jeg nu kun mangler fire julegaver. At min far så bliver oversvømmet med pakkeleveringer lige nu, er en anden side af sagen...