Dagens ups #27

Det er en af de dage, hvor jeg nærmest føler, jeg skal byen rundt. Eller nej - hvor jeg skal byen rundt.

Afsted hjemmefra på Nørrebro. På arbejde på Islands Brygge. Afhente Elvis på Vesterbro. Øjenlæge i Kbh K. Tilbage med Elvis til Vesterbro. Tilbage på arbejde på Islands Brygge. Til Sydhavnen og afregne med maler. Til Vesterbro og hente Elvis. Hjem til Nørrebro.

Det giver ikke mening med offentlig transport - i hvert fald ikke, hvis jeg også skal nå at arbejde lidt ind imellem.

Så jeg tog vores Københavner bil aka Christianiacyklen i morges og cyklede på arbejde. Med et gear, der var frosset fast i 2. gear........

Nogle gange gad jeg altså godt have en bil!

Så fik vi nøglerne

I går var Hippien ude i vores nye lejlighed og fik nøglerne - og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke kriblede i mig for at være med. Ååhh, jeg vil i gang! Men lige nu er Elvis og jeg hos morfar i Jylland, så jeg må nøjes med at indrette i mit hoved og på nettet.

Der er pludselig mange ting, der skal tages stilling til. Hvilken type madras skal Elvis have? Hvad skal vi gøre med stigen op til hans (alt for høje) nye seng? Hvor finder man et pænt, rundt køkkenbord, som ikke koster en formue når nu det bare er til køkkenet?

Første skridt bliver at få malet. Men hvilken farve? I hvilke rum? Elvis vil gerne have malet regnbuefarvet på sit værelse - det kan vi vist godt blive enige om ikke sker. Ellers skal det være en gul væg - men hvilken nuance gul er til at holde ud?

Og så er der det der med flytningen. Vi skal have flyttefirma på, tjek. Men hvilket? Dem, der var ude og se lejligheden og virkede super kompetente - men dyre? Eller et af de mere ukendte, som har givet en meget billigere pris over nettet?

Pyh, altså. Der er meget... Men det er godt. Det bliver SÅ godt at komme på plads i det nye hjem. I det nye liv. Det går bare aaaalt for langsomt, når man sidder og kigger ud på snevejret i Jylland.

Gode tips og tricks modtages gerne. Jeg har jo prøvet at flytte en del gange før, men jeg kan godt mærke, at det føles mere seriøst denne gang sådan ift. tidshorisont. Vi skal faktisk blive der, så jeg gider godt gennemtænke det hele lidt mere. Og så føles det lidt som bar bund igen. Så ja - jeg er åben for gode ideer. :)

Et forvirret pip

Klokken er over halv seks, og jeg sidder stadig på kontoret. Det er fandme mærkeligt! Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal gøre - jeg gider egentlig ikke arbejde mere, men jeg ved heller ikke, hvad jeg skal lave, hvis jeg tager hjem, og jeg føler også lidt, at jeg burde arbejde helt åndssvagt igennem, når nu jeg kan. Jeg kan slet ikke finde ud af at have valgfrihed.

Elvis er taget til Fyn. På vinterferie hos farmor. Der skal han være til på fredag, hvor jeg så kommer og hapser ham med til Jylland. På vinterferie hos morfar. Det er en god kombo. For ham. Nok også for os, men jeg savner ham altså allerede. Den lille baryl...

Jeg må dog være ærlig og sige, at det er SÅ FEDT ikke at have en bagkant på arbejdet! At for én gang skyld ikke skulle løbe ud kl. 16. Men der kommer til at være tomt, når jeg kommer hjem. Der skal ikke engang gøres rent, for det klarer vi jo løbende for tiden, så der altid er klar til de der potentielle købere, som ikke kommer... I går havde vi åbent hus uden én eneste fremmødte. Suk. Nå, men no stress yet. Det kommer, når det kommer. Jeg glæder mig bare sådan til at være rykket rigtigt videre. I går var vi ude og købe en rigtig seng, og nu tæller jeg så ned til, at den bliver leveret. Jeg kan næsten ikke vente.

Nå, jeg kan mærke, at jeg heller ikke rigtig kan finde ud af at afslutte det her. Jeg er nok bare i det hele taget uvant med situationen. Så I'm out. Lige om lidt...

Når legebarnet vinder...

Det var kun i et kort øjeblik, at jeg var hende den kedelige, alt for rationelle voksne. Kun et splitsekund, før barnet i mig bankede på og sagde ”Hallooooo”….

Det var lørdag eftermiddag. Elvis og jeg sad ved spisebordet og samlede et ”Byg-selv-skelet” fra en bog om kroppen. Det var noget med at klippe knogler ud og sætte sammen med kuvertklips. Vi manglede kun hænderne og fødderne, da vi kiggede ud af vinduet og så, hvor meget det sneede.

”Årh mor, det skal vi ud i! Jeg har nemlig kun prøvet én gang at få sne på tungen!”

Og så var det, at voksne-mor sagde ”Nu laver vi lige skelettet færdigt, og så kan vi gå derud”. God logik – og virkelig dårlig logik. For pludselig kunne jeg huske helt ind i maven, hvordan det føltes som barn, når det endelig sneede. Hvordan man bare ville derud NU! Og tænk nu, hvis det var stoppet med at sne, når vi var færdige med skelettet? Så ville der ikke være noget sne at fange med tungen.

Så jeg lagde saksen fra mig og sagde ”Skal vi ikke bare lade alt det her ligge og gå derud nu?”.

På med tøjet (og dragevinger og maske og dragehandsker selvfølgelig…) og ud i sneen. Ud og fange snefnug med tungen. Ud og lege sneboldkamp. Ud og få røde kinder.

Det varede ikke længe, før sneen stoppede med at falde, og nu er der kun sparsomme spor tilbage rundt om træer og under buske. Men hold nu kæft, hvor var det en dejlig vinterstund!