Status på de to udfordringer

Nå, men altså. Jeg gav jo mig selv to udfordringer i starten af april, og jeg må hellere følge op på dem. For hvordan er det så gået?

Weeeeell, både godt og skidt. For lige efter startskuddet blev det fantastisk sommervejr, og sommervejr betyder picnic i parken, og picnic i parken betyder altså en kold øl. Sådan er det bare. Og så inviterede en veninde mig lige med til koncert og så... Så ja, mit alkoholforbud er ikke blevet helt overholdt - men næsten! Jeg har fået cuttet alt, hvad der hed hverdagsøl eller hverdagsvin ud, og det var trods alt det vigtigste.

Det samme gælder mht. sodavand. Der var liige en reparationscola dagen efter koncerten, og så var der en eller to den weekend, hvor jeg var alene med Snubsen, men ellers er de også blevet droppet. Det har nu ikke været helt nemt.

Jeg er mere stolt på søde sager-fronten. Jeg har faktisk kun spist dessert de to gange, jeg har været inviteret ud at spise! Derudover er det blevet til lidt mørk chokolade en enkelt aften, og så faldt jeg i i mandags og spiste et par chokoladekiks. Men that's it. Det er sgu da meget godt!

Og så var der det der med løbet - jeg har holdt ved! Sådan, mand! Kun én weekend kom jeg ikke af sted, fordi vi havde en tidlig aftale søndag morgen - men til gengæld tog jeg så to løbeture ugen efter. Så den kan jeg sætte fuldt check ved - yiihaa!

Det er ikke fordi, det har haft det store resultat på vægten. Et kg eller to. Men jeg kan mærke, at min krop har det bedre - jeg tænker, at det særligt er løbeturene og træningens skyld. Så det skal helt sikkert fortsætte.

Udfordringerne skulle egentlig have kørt en måned, men nu tager vi jo så på tur i morgen, og så gider jeg altså ikke at have det hængende over hovedet. Jeg vil hygge mig! Jeg havde egentlig overvejet at tage løbetøjet med, men nu lover de regn hele weekenden, så glem det. Jeg håber godt nok, at vi finder lidt pauser fra regnen, så hele turen ikke drukner...

Fra søndagens løbetur - så smukt altså!

En travlt tid...

For engang skyld vil jeg være på forkant - jeg kan allerede nu se, at den næste tid kommer mine indlæg herinde til at være sparsomme. Livet kommer til at være i vejen.

Maj er simpelthen spækket med gode ting - vi skal på weekend i Normandiet i denne uge, vi skal til Danmark i flere omgange og bl.a. fejre Snubsens 2-års fødselsdag, jeg har en masse fridage fra arbejdet pga. et væld af franske helligdage. Og jeg har altså tænkt mig at nyde de ting uden dårlig samvittighed! Så hvis der er stille herinde, så ved i hvorfor.:)

Jeg regner stærkt med at være langt mere aktiv på Instagram, så følg gerne med der - mit navn er @carolinecalov. :)

Når man bliver så træt...

Hvornår har man fortjent et ekstra stort glas rødvin?

... Når skrædderen retter ens indleverede kjole forkert til, og man skal ned og klage. På fransk.

... Når ingen vil betale for en sølle kontrol på Rigshospitalet af ens lille søn, fordi man er blevet fanget mellem to lande og det medhørende bureaukrati.

... Når man ikke får godtgjort udgifter til kontaktlinser af ens sygekasse, fordi ingen lige har fortalt om den forventede proces for sådan noget. Også selv om man ringede og spurgte.

... Når ens tv-leverandør endelig fikser ens tv-pakke tilbage, men i samme omgang har tilføjet et ekstra telefonabonnement og nu opkræver 2€ for meget hver måned. Uden grund. Det er næsten 200 kr. om året!

... Når man starter dagen med et møde kl. otte og skal forberede sig inden, så det hedder wake-up-call kl. seks.

... Når man derfor slet ikke ser sin søn vågen hele dagen.

Yup, TGIF! I aften skal Hippien og jeg ud og spise med min faster + familie, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg må GODT få vin i aften!

Puttehjælp søges!

Nu skal jeg ikke gøre det værre, end det er. Sammenlignet med for bare få måneder siden, går putningen af Elvis rigtig godt. Hans seng står stadig i vores soveværelse, men han sover i den hele natten. Han kravler endda selv op i den om aftenen med et glad "Ja!", når alle puttedyrene spørger ham, om han vil komme og læse godnathistorie med dem? Vi læser to godnatbøger, synger en sang (hvis jeg kan ramme én, som han faktisk gider høre - ellers får jeg det at vide!), og så slukker vi lyset og siger godnat.

Men altså. Derefter går der lidt selvsving i det. Elvis er DYBT afhængig af at holde i hånd! Han ligger og piller og roder ved min hånd og fingrer og går fuldkommen i selvsving. Formaster jeg mig til at forsøge at liste hånden væk, siger han højt "Hååååånd" og kravler efter den. Den kan ikke erstattes af hverken bamser, sutter eller dynen - der skal være håååååååånd. Vågner han om natten, er der også brug for hånd, så sover han videre.

Hippien elsker det. Han synes, det er så hyggeligt, at han ligger og holder fast. Jeg kan godt se, hvad han mener, men jeg bliver stadig små-irriteret efter en stund. Den der konstante pillen mellem mine fingre er bare ikke liige mig. Og så synes jeg ikke, det er helt holdbart ift. at 1. få ham flyttet ind på hans eget værelse igen, og 2. lære ham at falde i søvn uden at vi er i rummet.

Det er også blevet et problem ift. at sove lur - vi kan simpelthen ikke få ham til at falde i søvn i klapvognen mere, fordi han både vil have vognen til at køre og kræver hånd. Det kan man ikke! Jeg har forsøgt forgæves de sidste par weekender - hver gang ender det enten med en droppet lur eller at vi må tage hjem og putte indenfor, og det er altså lidt ærgerligt nu, hvor vejret er så godt!

Hvordan får vi ham vænnet fra den hånd? Helst uden at han mister al tryghed. Er der nogen, der har gode forslag til en god substitut - eller skal vi bare tage en kold tyrker? Jeg tænker i så fald, at så skal vi simpelthen tage kampen med at gå ud af rummet - hvis vi er der, kan vi ikke tage hånden fra ham.

På tur // Zoologisk Have

Det har været godt vejr i Paris i et par uger nu, og det gør altså en kæmpe forskel. Dagene er længere og lysere, og min lyst til at opleve byen stiger ekstremt. En af vores seneste eventyr, var en udflugt sidste weekend til den relativt nyåbnede zoologisk have i Vincennes.

Det var en virkelig skøn dag. Faktisk var det dagen for Paris Marathon, og det må have været helt perfekt vejr for løberne. Solskin, men samtidig en smule opfriskende vind. Det betød så også, at vores planlagde bus derud ikke gik, men det var nu ikke så galt at gå de sidste tyve minutter langs maratonet.

Vi mødtes med vores dansk/franske venner + deres dreng derude, og det var virkelig sjovt at se de to tumlinge ja, tumle rundt. De gik ca. lige meget amok over pingvinerne, mens Elvis var lidt mere hooked på næsehornene og ikke mindst "Løvernes Konge" end sin kammerat. Det sjoveste var nu nok bare at rende rundt og lege på en stor græsplæne.

Dem var der så også mange af. Den zoologiske have var virkelig flot og ny - men der var ærligt talt ikke særlig mange dyr. Jeg var lidt skuffet - det var jo hundedyrt!

Efter zoo gik vi over i den nærliggende park og chillede i en times tid, mens drengene tumlede videre - denne gang på en ny græsplæne. Ahh, the simple life...

En skør, skør unge

Hvad laver det målebæger i døråbningen, spørger du måske? Well, det er der en helt særlig grund til. Tror jeg.

Med den alder Elvis har nu, overraskes jeg dagligt af, hvor skide skæg han er. Oftest helt uden, at han ved det! Jeg forundres over de ting, han kan finde på. Jeg imponeres over de ting, han kan.

Jeg nævner i flæng nogle af hans særheder:

... Han er gladest, hvis han har Bruce Springsteen t-shirt på. Faktisk må den ikke komme af, hvis han først har den på. Indtil videre har han fået lov at sove i den et par gange, for det er ærligt talt ikke en kamp, jeg gider tage. Man sover jo ganske fint i en t-shirt.

... I samme omgang vil han ofte have sit høreværn på. Helst også om natten, men der går min grænse dog. Til gengæld er det tit på under spisningen, og ALTID når vi ser Bruce Springsteen på YouTube og synger med på "Booooorn in the USA...". Også Elvis. Hvis nogen havde fortalt mig på forhånd, at jeg ville have en søn på knap 2 år, som afviser "Elefantens Vuggevise" og derimod kræver "Born in the USA" som godnatsang, så havde jeg grinet af dem. Nu kæmper jeg for at få lært den forbandede tekst.

... Han tager konsekvent målebægeret ud af skabet og sætter midt i døråbningen til soveværelset. Han tjekker skabet dagligt, om målebægeret er rent, og hvis det er, flyttes det. Hvis han opdager, at jeg har flyttet det væk fra døråbningen, tager han det vredt fra mig, stiller det tilbage og siger bestemt "Sove!".

... Han er meget madglad, og nogle gange kan vi ikke følge med hans sult. Heldigvis kan han tage sagen i egen hånd, så forleden gravede han en agurk frem af indkøbsposen og tog en stor bid. Sulten!

... I dag sagde han for første gang "Elvis" - eller nærmere "Eeee-viiiisch". Mor er stolt!! At det så var som svar på spørgsmålet "Hvad hedder Didi?" er en anden side af sagen. Didi er vist kommet for at blive.

I løbet af den sidste uge er 8 kommet på plads i talrækken 1-10 og han er begyndt på de længere ord som "Stink-dyr" (efterfulgt af "Puuuuuhaaaaaa"), "Leo-pold" (fra "Dengang Leopold var Ond" - hans yndlingsbog pt.) og "Master-card". Jojo, han skal nok komme langt i verden. :)

Lige nu er han dog snotforkølet, og jeg har allerede været inde og ligge hos ham to gange. Jeg skulle ellers bruge aftenen på at google mulige deltidsvuggestuer, men nu må vi se. Jeg forudser en lang nat og muligvis min første "Barns sygedag" i morgen. Æv, og så lige når far er væk og lige op til weekenden. :(

Vinke, vinke

Så har vi igen-igen vinket farvel til far. Han er taget på sin månedlige tur til Danmark, og vi ser ham først igen på mandag.

Jeg må være ærlig og sige, at de her ture er begyndt at tage på mig. Jeg synes overhovedet ikke, at det er sjovt, at han skal være så længe væk så ofte. I starten var det fint nok, no big deal, men nu begynder det at trække tænder ud. Jeg forstår sagtens, at det er nødvendigt; jeg ved, at det er godt for ham (selv om han vist også savner os...); og jeg ved, at mange andre er i langt værre situationer. Bare tænk på min fars kone, som har haft min far udsendt af tre måneders varighed indtil flere gange! Men derfor er jeg altså stadig ikke fan.

Vi saaaaaavner ham jo! Elvis første ord i morges var et spørgende "Far?", fordi han ikke lå ovre i sin side af sengen, som han plejer. Derudover savner jeg jo altså også at have en ekstra at dele "arbejdet" med - også selv om jeg er mega priviligeret og har Sarah. Men altså - jeg beder jo ikke hende om at putte, når jeg er hjemme! Så hele aftenritualet ligger hos mig de næste 7 dage...

Ej, for fanden. Det her er et mega svært indlæg at skrive uden at komme til at lyde snot-forkælet. De enlige mødre klarer det jo. Jeg har au pair. Hvad er mit problem? Men altså - faktum er, at vi plejer at have far hos os, og det er lidt øv, når vi ikke har. Punktum. Vi savner ham.

Men nok brok - nu må vi prøve at gøre det til en hyggelig uge. Her er ca. 25 grader for tiden, så i aften mødes Sarah, Elvis og jeg i parken igen og spiser aftensmad ude. Forhåbentlig det samme i morgen. Og i weekenden står den på ren mor-og-Didi hygge. Så er det alligevel ikke så slemt. :)

De her to sammen er nu engang det bedste

Middag i aftensolen

I går var temperaturen på den rigtige side af 20 grader. Det var solskin. Og jeg var så mega bitter over at sidde inde på kontoret hele dagen - særligt med tanke på, at de lover regn på lørdag! De par gange, jeg var udenfor for at hente frokost eller på vej til et møde, var det virkelig, virkelig svært at trække indenfor igen. Åhh, hvor den sol giver meget energi.

Derfor var det også verdens bedste idé, da Hippien ringede og foreslog, at aftenens måltid blev indtaget på et tæppe i parken ved Eiffeltårnet! Lækre pizzaer, bare tæer i græsset og en kold øl (ja, det tæller altså som at spise ude... Det er jo heldigvis mig selv, som sætter reglerne!). Det var så skønt! Det er først gået op for mig nu, hvor meget jeg har trængt til forår. Hvor dagene hele vinteren bare har heddet arbejde -> hjem -> arbejde -> hjem, er det nu pludselig lyst og lækkert hele aftenen, og jeg føler, at jeg får en halv dag serveret. Så skønt!

Elvis var også helt vild med konceptet - han tonsede rundt og jagede duer, og kom så periodisk over og fik en bid pizza. Tossede unge.:)

På sådan et tidspunkt slår det mig virkelig, at jeg bor i Paris. For real. And I love it!!

Det der med navne

Jeg kan ikke undsige mig, at jeg sammenligner Elvis lidt med andre børn. Altså i forhold til, hvad de kan. Da Nutidensmor forleden postede en video på Instagram af sin jævnaldrende datter, som flot kunne alle navnene i familien, kunne jeg ikke lade være med at begynde at træne det med Elvis. Aftenens samtale blev således:

Mig: Mor hedder Caroline. Far hedder Claus. Du hedder Elvis.

Elvis: Ja!

Mor: Kan du huske det? 

Elvis: Ja!

Mor: Så hvad hedder jeg?

Elvis: Mmm... Mor!

Mor: Og hvad hedder far?

Elvis: Mmm... Mand! Far!

Mor: Nej nej, jeg hedder Caroline.

Elvis: Mor!

Mor: Far hedder Claus.

Elvis: Mand! Far!

Mor: Og du hedder Elvis.

Elvis: Hmmm... Didi!

Vi prøver da bare igen en anden dag...

Lige nu sidder jeg og slapper den efter en hyggelig aften med Hippien. Vi skulle ud og ordne noget kedeligt fransk papirarbejde, men valgte at spice det op med en middag i aftensolen i Saint-German området. Så hyggeligt! Og krydret blev det da af vores sidemand på restauranten - en høj, fransk mand, der lignede Hr. Skæg bare iklædt lyslilla bukser, mørkelilla blazer og mellemlilla halstørklæde. Han tilbød mig graciøst valget mellem en e
ngelsk samtale eller et fransk kys... Ganske underholdende, omend han da hylede mig lidt ud af den!

Hippien har taget sig en sangskrivningsaften på en bar, så jeg vil give mig i kast med at lede efter overnatning til weekenden d. 1-3. maj. Vi har lejet en bil og har besluttet os på at køre ud af Paris. Det er endnu ikke fastlagt hvor, så gode tips til hyggelige byer 2-3 timer væk fra Paris, modtages gerne!

Elvis' nye ven på væggen - jeg håber ikke, at sort tape har samme virkning som blyanten i "Otto er et næsehorn"!

To udfordringer

Det har været det skønneste forårsvejr i Paris i dag. Så fint, at jeg stod kun i langærmet bluse på legepladsen, og kamp-svedte. Elvis rendte rundt uden jakke, og jeg overvejede at tage sweateren af ham. (Ved siden af sad en unge pakket ind i hue og halstørklæde, men sådan er vi jo så forskellige... Jeg bed faktisk mærke i, at det var alle de børn med asiatisk mor, som var pakket ind til snestorm!?)

Jeg nød det gode vejr ekstra meget, da jeg var ude at løbe i morges. For ja. Løbetur igen. Er der nemlig én ting, som har lidt under flytningen til Paris, så er det min sundhed! Jeg arbejder for meget, og sover for lidt. Jeg spiser for uregelmæssigt, indtager for meget chokolade og sodavand, drikker for meget alkohol og dyrker for lidt motion. Hele vinteren har jeg intet lavet. I.N.T.E.T. Og det kan altså mærkes. Det kan ikke ses sådan vildt på vægten (et kilo fra eller til...), men jeg kan mærke det på min krop. Den er slap i det.

Derudover har jeg mistet min smidighed, og det piner mig. Da jeg strakte ud i morges, kunne jeg ikke engang nå mine tæer. Det er altså trist. 20 års ballet ud af vinduet. Men jeg ved jo, at det kan trænes op igen - det har jeg gjort før.

Så nu! Nu skal der ske en ændring. For det første er cykelsæsonen startet op igen, og det skal suppleres med minimum én løbetur om ugen. Derudover har jeg givet mig selv en udfordring - den næste måned skal køres alkohol-, sodavand- og slikfrit. Eneste undtagelse for reglen bliver, hvis vi er ude at spise et eller andet lækkert sted - så må jeg gerne tage et glas vin. Alkohol- og sodavandspausen begyndte fra i går aftes, slikpausen starter i morgen (der var lige et påskeæg, som skulle kværnes...). Det bliver helt sikkert svært, men jeg tror, at det bliver godt. Nu har jeg sagt det højt, så wish me luck!

Det mest spændende bliver, om Elvis vil give mig plads til min små-træning. I morges ville jeg afslutte løbeturen med lidt mavebøjninger, men da han så mig ligge der på gulvet på hans værelse (det eneste rum med gulvtæppe) og med benene oppe i luften, løb han over, tog mine ben og stak sit hoved mellem mine knæ og råbte grinende "Gyng gaaaaaaang". Så er det altså svært at koncentrere sig...

Det var udfordring nummer et. Nummer to bliver faktisk sværere. I dag gik det nemlig op for mig, at jeg virkelig skal blive bedre til at lægge iPhonen væk, når jeg er hjemme. På legepladsen så Elvis mig nemlig med den, og kom straks løbende og sagde "Dyr, dyr"! Og nej, vi skal ikke sidde og lege med dyreapp'en, når vi endelig er uden for. Han skal slet ikke tænke tanken! Så nu skal den pakkes væk, når han er vågen, og hans iPad brug skal skrues ned. Basta!

Det betyder så også, at der kommer til at være begrænset med billeder i den næste tid. For hvis jeg skal gemme fonen væk, kan den heller ikke komme frem til at tage billeder. Æv bæv, men det er altså forklaringen.

See you soon, my love...

I øvrigt...

... synes jeg, det er mega unfair, at hele Danmark holder påskeferie, mens jeg sidder på kontoret. Hernede er det kun mandag, som er en helligdag.

... har jeg lige nu slet ikke travlt på arbejdet. Efter flere måneders brok føles det ret vigtigt at sige højt.

... er det der sommertid noget pjat. Ikke fordi Elvis sover mærkeligt, men fordi jeg glemmer at gå i seng, når det er så lyst om aftenen.

... skal jeg slet ikke klage over de kolde temperaturer i Paris, når nu man læser om snevejr i Danmark. Men altså, mine bare fødder i ballerinaerne fryser altså lidt...

... kan der godt komme noget godt ud af, at manden smider sine nøgler væk. Jeg har måtte overdrage mine nøgler og er derfor hver aften afhængig af, at de lukker mig ind derhjemme - og det er dagens højdepunkt at se, hvordan Snubsen modtager mig. Er det med en fuld opførelse af "Hjulene på bussen"? Er det en lang historie med alle dyrelyde i verden efterfulgt af en lille trampedans på stedet? Eller er det som i går et højt "Kuk kuk" og så ellers fuld fart ned af trappen i opgangen for at komme på tur?

... er jeg blevet totalt hooked på lydbøger og er pt. i gang med "Paganini kontrakten. Men kan man godt tillade sig at skrive til Thomas Mørk og klage over, at han udtaler bandnavnet Entombed som "Entåmbed" og ikke "Entuuuuumbed"?

... var mit abonnement overhovedet ikke blevet rykket tilbage, så nu skal jeg ned og skælde rigtigt ud hos tv-leverandøren. Åh, hvor er jeg træt af at være voksen!

... overvejer jeg af samme grund at købe os årskort til Disneyland. Det er meget sjovere end at være voksen!

... er jeg langt om længe begyndt at cykle på arbejde igen, og jeg var også ude at løbe i lørdags med min mor. Så må jeg godt spise ekstra meget chokolade i aften, ikke?